Job på Aarhus Teater 

Aarhus Teater er som landets største landsdelsscene også arbejdsplads for en lang række faggrupper og medarbejdere.  

Her på siden slår vi løbende projektstillinger, auditions og faste stillinger op.

Du finder også muligheden for at sende os en uopfordret ansøgning her på siden. Klik på linket nederst "Søg uopfordret" og indtast i den formular som viser sig herefter. 

Se vores ledige stillinger herunder 

NB! Er feltet blankt skal siden desværre genindlæse (refresh).

© e-Recruitment by HR-ON

Skal du være med i forestillingen Is Anybody Home?

Aarhus Teater og teaterkollektivet Gob Squad leder efter tre århusianere mellem 18 og 28 år, som har lyst til at være gæst for en aften. Du skal ikke have nogen erfaring med at stå på en scene og du skal ikke spille skuespil, men du skal have lyst til at være i centrum for en aften og åbne dit hjem for fremmede.

Gob Squad er et tysk-britisk teaterkollektiv bestående af syv kunstnere, der har arbejdet sammen siden 1994. De er berømte for deres fantastiske videobaserede forestillinger, som ofte involverer interaktioner med forbipasserende eller publikum for at finde det smukke i hverdagen.

Is Anybody Home? er en livefilm, der leger med tanken om hvordan det ville være at leve en andens liv i en time. Hver aften vil Gob Squad på ny skabe en forestilling baseret på aftenens gæsts liv og hjem. Derfor leder vi efter en, der ikke er skuespiller, men som føler sig tryg ved at blive filmet, og som er åben for at dele sit hjem med offentligheden. Du får din egen seng på publikumsrækkerne, imens en af performerne fra Gob Squad besøger dit hjem.

Forestillingen og prøver foregår på engelsk, så du vil også skulle tale engelsk.

Hvis du er interesseret i at deltage, så send en kort video (max. 5 min), hvor du filmer dig selv på dit yndlingssted i dit hjem, imens du på engelsk fortæller lidt om stedet og dig selv.

Videoen uploades på dette link
Deadline: 1. december

Vigtige datoer
Prøver afholdes d. 6/2-2024 om aftenen og 7/2-2024 fra kl. 12.00-18.00
Forestillingen spiller d. 7., 8. og 9/2-2024 fra kl. 20.00

Din deltagelse er lønnet.