skolekomedien
Store Scene

Store Scene

Dato

1. feb - 2. marts

Pris inkl. gebyr

Kr 205 - 475

Aldersgruppe

+15 år 


Skolekomedien

Stjernedramatiker og -instruktør Christian Lollike dissekerer livet i vores allesammens formende og forkætrede folkeskole

Vi glæder os til at se dig i Store Scenes klasselokale til en forrygende og foruroligende komedie om tilstandene i folkeskolen.

Læring, undervisningsplaner, fællesskab, mobning, stress, uddannelsesparathed, inklusion,
trivsel, Aula … kravene til lærerne i den danske folkeskole er skruet op på max. Læreren ses som leverandør af ydelser, børn og forældre som kunder i dannelsesbutikken. Effektivitet, mere og hurtigere, tjep, tjep.

Folkeskolen er det sted, vi alle har en forbindelse til – som elever, lærere, forældre og pædagoger. Med en central betydning for dannelse, faglighed og fællesskaber. Men folkeskolen er også under forandring og beskydning – en kampplads, som de fleste har en mening om.

I Skolekomedien stiller Christian Lollike med kompromisløs og original kraft skarpt på livet i den danske folkeskole lige nu. Det sker i en vild komedie baseret på autentiske breve og fortællinger fra lærere og elever over hele landet. Præcis som Lollike tidligere lod sig inspirere af vidnesbyrd fra danske sygeplejersker i sin roste farce Hospitalet på Aarhus Teater.

Et overdådigt hold af Aarhus Teaters skuespillere er på scenen, og Skolekomedien sættes i scene af Christian Lollike selv. Lollikes historie med Aarhus Teater er lang og glorværdig, for eksempel som skaber af den Reumert-vindende Erasmus Montanus. Internationalt anerkendte Franciska Zahle laver scenografi og kostumer, som hun også gjorde det til Hospitalet, Omstigning til Paradis og senest EVITA på Aarhus Teater.

Forestillingen handler om Annette, Annette og Annette, der er lærer på en folkeskole. Annette, Annette og Annette er hver især temmelig optaget af, hvordan man er god lærer, der har styr på dansk, matematik, seksualundervisning, trivsel, pædagogik, aula og de nyeste reformer. Her bliver Annetterne udfordret og selvom hun får masser af sparring og konsulenthjælp fra ministeriet farer Annetterne alligevel vild.
Christian Lollike

KØB SÆSONKORT OG SPAR 10% PÅ BILLETTER

Med Aarhus Teaters sæsonkort får du rabat på alle dine billetter - også dem til dine ledsagere. Kortet koster 100 kr. Til gengæld får du: 

  • 10% rabat på alle billetter du køber i sæson 23/24 
  • ingen binding på købsmængde, datoer eller forestillinger

Er I for eksempel to eller flere afsted på teatertur får I altså 10% på alle jeres billetter, såfremt du er logget ind på sæsonkortet. 

Rabatten gælder kun på løssalgsprisen. Læs mere om vores rabatter her.

Holdet bag

Christian Lollike
TEKST & ISCENESÆTTELSE

Med scener af Johanne Kirstine Fall og Frida Lea Fugl

Baseret på breve og mails fra folkeskolelærere og elever landet over

Franciska Zahle
SCENOGRAFI OG KOSTUMEDESIGN
Anders Kjems
LYSDESIGN
Lars Gaarde
LYDDESIGN
Medvirkende

Mette Døssing, Anne Plauborg, Marie Marschner, Mette Klakstein, Amanda Friis Jürgensen, Carla Eleonora Feigenberg, Christian Hetland, Jacob Madsen Kvols, Anders Baggesen, Simon Mathew, Kjartan Hansen, Emil Busk Jensen, Marie Boda*, Kasper Krassimir Jensen*

*Studerende ved DDSKS, Skuespil
Cast
  • Amanda Friis Jürgensen
    Amanda Friis Jürgensen
  • Anders Baggesen
    Anders Baggesen
  • Anne Plauborg
    Anne Plauborg
  • Carla Eleonora Feigenberg
    Carla Eleonora Feigenberg
  • Christian Hetland
    Christian Hetland
  • Emil Busk Jensen
    Emil Busk Jensen
  • Jacob Madsen Kvols
    Jacob Madsen Kvols
  • Kjartan Hansen
    Kjartan Hansen
  • Marie Marschner
    Marie Marschner
  • Mette Døssing
    Mette Døssing
  • Mette Klakstein
    Mette Klakstein
  • Simon Mathew
    Simon Mathew
  • Marie Boda*
    Marie Boda*
  • Kasper Krassimir Jensen*
    Kasper Krassimir Jensen*
christian lollike, aarhus teater, foto kim glud

Folkeskolens tragedie som komedie

Uddrag af interview med instruktør og dramatiker Christian Lollike fra Aarhus Teaters sæsonprogram

"Måske er folkeskolen den vigtigste institution i det danske samfund. Det er her samfundet begynder. Alle er jo mærket af deres første skoleår. På den ene eller anden måde. Samtidig er det en institution, der har gennemgået en enorm forandring – og i de sidste 20 har det været genstand for forskellige omfattende reformer. Det er på tide, for mig, at gøre regnskabet op – og undersøge hvad der er på spil."

Det kan lyde som en tragedie, men for Lollike er netop komedien et velegnet greb til at portrættere folkeskolen anno 2023. ”Folkeskolen er fuld af absurde situationer, også tragiske, og det tragiske er ind imellem også sjovt.”

Læs hele interviewet i sæsonprogrammet, som kan fåes gratis på Aarhus Teater

aarhus teater
Gratis introduktion til forestillingen

På udvalgte datoer tilbyder vi en 15 min introduktion ved teatrets dramaturg til dagens forestilling. 

Introduktionen finder sted i Kampmann Salen, som er på 1. sal ved siden af Store Scene med udsigt til Domkirken. 

Der er begrænset antal pladser og det gælder først til mølle. 

Det er også muligt som gruppe at bestille en privat introduktion eller skuespillerbesøg før forestillingen.
Læs mere om gruppetilbud

Datoer for introduktion til Skolekomedien

Torsdag d. 8. februar kl. 18.45-19.00

Tirsdag d. 27. februar kl. 18.45-19.00


Chicago

Chicago

Store ScenePremiere 1. maj
Sleeping Beauties
Studio
Ikke noget pis
Scala
Force Majeure
Scala