fra regnormenes liv
Scala

Scala

Dato

10. - 14. okt 2023

Pris inkl. gebyr

kr. 320

Varighed

2 t. 10 min. inkl. pause


Gæstespil fra Folketeatret 

Fra regnormenes liv

Knivskarpt og intenst drama om H.C. Andersens higen efter anerkendelse hos den kuldslåede kulturelite

Et bemærkelsesværdigt firkløver mødes en aften i det fine Heiberg’ske hjem, hvor H.C. Andersen har søgt tilflugt efter en uheldig optræden: Eventyrdigteren tabte sit gebis på det støvede gulvtæppe, mens han holdt hyldesttale for selveste kongen og hans grevinde. Skamfuld søger han trøst hos det dannede ægtepar, Johanne Luise og Johan Ludvig Heiberg, to spidser i guldalderens kulturelite, som Andersen angler efter at blive en del af. Men Johanne og hendes følelsesforkrøblede ægtemand spidder digteren med hån, og der er ikke meget lys for den triste Andersen.

Per Olov Enquists nyklassiker Fra regnormenes liv handler om magtrelationer og smagsdommeri, forfængelighed og fortrængninger, ansigtstab og identitet. Kammerspillet er en opvisning i rappe replikker og retorisk nedgørelse i en grad, hvor bunden aldrig går ud af perfiditeterne. Men som aftenen skrider frem, krakelerer skønmaleriet af Johanne, tidens mest feterede kongelige skuespiller. Da fru Heiberg var barn, samlede hun regnorme op og vaskede dem rene for mudder, men renskurede og i det stærke lys døde de desværre. Et billede på både proletaren fru Heiberg og skarnsdrengen Andersen. Begge brugte de deres liv på at kæmpe sig op af sumpen og skaffe sig en plads på parnasset, men kun for at opdage, at de mistede det vigtigste.

Folketeatrets anmelderroste gæstespil, i instruktion af Kasper Wilton, byder på Ole Lemmeke som H.C. Andersen i gnistrende samspil med Ellen Hillingsø som fru Heiberg. Kvartetten fuldendes af Michael Moritzen og Lisbet Lundquist. 

Klik på dette link:
Fra regnormenes liv (program)

Ellen Hillingsø fortæller om Johanne Luise Heiberg

Holdet bag

P.O. Enquist
Forfatter
Frederik Dessau
OVERSÆTTELSE
Kasper Wilton
ISCENESÆTTELSE
Kim Witzel
SCENOGRAFI
Line Bech
KOSTUMEDESIGN
Jeanette Binderup-Schultz
DANSEINSTRUKTION
Medvirkende 
Ellen Hillingsø, Ole Lemmeke, Michael Moritzen, Lisbet Lundquist